Trygs direktion på Folkemødet for første gang
For første gang i Folkemødets syv år lange historie deltager et forsikringsselskab i en række debatter i Allinge på Bornholm. Danmarks største forsikringsselskab, Tryg har sendt hele direktionen til demokrati-festival.
Adm. direktør Morten Hübbe, koncerndirektør Lars Bonde og finansdirektør Christian Baltzer deltager i seks arrangementer på årets Folkemøde. Tryg er som virksomhed og tryghedsskabende samfundsaktør i høj grad en del af den offentlige debat og samtale, det er derfor vigtigt for ledelsen i Tryg at være med i diskussioner om, hvor vores samfund er på vej hen.
Derfor deltager Trygs direktion i arrangementer om bl.a. deleøkonomiens potentiale, brug af robotter i fremtiden og om, hvordan man som virksomhed får flere kvinder i ledelsen.
Tryg er selv arrangør af to arrangementer på Folkemødet:
'En topchefs bekendelser'
Administrerende direktør Morten Hübbe vil i en samtale med Børsens erhvervskommentator Niels Lunde løfte sløret for, hvornår han har truffet de sværeste beslutninger, hvad han har fortrudt eller er mest stolt af. Det foregår fredag den 16. juni kl. 13-14 på Pilekroen i Allinge.
https://kalender.brk.dk/event/user-view/23283?redir=
'Skal din næste bil, plæneklipper eller jakkesæt købes, lejes eller deles?'
Lars Bonde vil i en paneldebat fortælle, hvorfor Tryg har valgt at satse benhårdt på deleøkonomi. Det sker i en debat med temaet: 'Skal din næste bil, plæneklipper eller jakkesæt købes, lejes eller deles?' Lørdag den 17. juni kl. 10-11 på Pilekroen i Allinge.
https://kalender.brk.dk/event/user-view/23292
Tanja Frederiksen
Head of Corporate Relations
Mobil: +45 51 95 77 78
E-mail: tanja.frederiksen@tryg.dk
Christian Kehler
Public Affairs Advisor
Mobil: +45 41 86 42 11
E-mail: christian.kehler@tryg.dk ' Besøg os på www.tryg.dk
Foto: Joshua Tree Photography