Netbankforsikring kaldes også Netbanktyveri. Der findes to dækninger ved elektronisk indbrud:
- Tyveri fra netbank. Denne dækning indgår automatisk, når du har en erhvervsforsikring med tyveridækning. Du får erstattet op til 5 mio. kr. pr. tyveri. Det er en forudsætning, at din erhvervsforsikring med tyveridækning er trådt i kraft på skadestidspunktet.
- Netbanktyveri. Denne dækning kan du købe som 'stand-alone', hvis du ikke har behov for tyveridækning på andet end netbanktyveri. Du kan også tilkøbe den til din tyveridækning, hvis du vil være forsikret med mere end 5 mio. kr.
Begge dækker penge på din virksomheds bankkonti, herunder kassekredit, trækningsret inden for den aftalte grænse med banken og eventuelle renter.
Vælger du at blive forsikret mod netbankstyveri, kan du få forsikringen til kun 425 kr. om året i de første to år.
Du skal ikke betale selvrisiko på nogle af dækningerne.