Person, der står ved et højt bord i gang med at taste på en computer
Ofte stillede spørgsmål om

Regninger og betalinger

På Min virksomhed kan du finde en oversigt over dine opkrævninger og betalinger. Har du spørgsmål til en opkrævning eller betaling, så har vi samlet en oversigt over de mest stillede spørgsmål herunder.

Opkrævninger

Hvor finder jeg en samlet oversigt over mine opkrævninger?

Du finder en samlet oversigt over dine opkrævninger på Min virksomhed. Log ind ind på Min virksomhed og følg derefter disse trin:

  1. Klik på 'Opkrævninger' i menuen.
  2. Klik på 'Udskriv' til højre.
  3. Vælg den periode, du ønsker en oversigt over.
  4. Vælg format (PDF eller Excel).
  5. Klik på 'Download' og åbn herefter filen.

Gå til Min virksomhed

Hvad er et opkrævningsgebyr?

Et opkrævningsgebyr er et gebyr, der dækker de udgifter, vi har ved at opkræve den enkelte betaling. Gebyret er forskelligt alt efter, om du betaler via girokort eller Betalingsservice.

Se oversigt over gebyrer og afgifter hos Tryg

Hvad dækker 'tidligere opkrævet' over?

'Tidligere opkrævet' dækker over diverse beløb, der er kommet oveni din forsikringsbetaling. Det kan skyldes:

  • Ændringer i din forsikringsaftale, der medfører en højere pris fx pga. ny dækning eller ændring i kilometerforbruget på din bilforsikring.
  • At du er flyttet, og prisen er anderledes på din nye adresse.
  • At din nye forsikring er startet før, at betalingsaftalen er kommet i gang.
  • Manglende beløb fra tidligere opkrævninger.
  • Ubetalta rykkergebyrer fra tidligere opkrævninger.
Hvorfor har jeg modtaget girokort på et afmeldt eller solgt køretøj?

Hvis du har modtaget et girokort på et køretøj, som du har afmeldt eller solgt, kan det skyldes, at vi ikke har modtaget besked fra SKAT (Centralregistret for motorkøretøjer). Der kan gå op til 30 dage, før vi modtager besked, hvis bilen er solgt til anden side.

Du er velkommen til at ringe til os på 44 20 45 00, så kigger vi på det.

Hvordan betaler jeg for min forsikring?

Du kan betale din forsikring over Betalingsservice eller med indbetalingskort, medmindre andet er aftalt.

Manglende betaling og rykkere

Hvornår skal jeg betale for min forsikring?

Du kan vælge, om du vil betale din forsikring en, to eller fire gange årligt. På den måde kan du dele betalingen op alt efter, hvad der passer din virksomheds økonomi.

Hvorfor har jeg aldrig fået min regning?

Din oprindelige opkrævning kan være sendt til dig som et elektronisk indbetalingskort, fordi du er tilmeldt elektroniske indbetalinger i din bank uden at være opmærksom på det.

Hvis du er tilmeldt elektroniske indbetalinger, så vil din betaling ligge under 'tilmeldte' eller 'kommende betalinger'. 

Vi anbefaler, at du først kontakter din bank, hvis du er i tvivl.

Ligger der ikke noget i banken, er du velkommen til at kontakte os på 44 20 45 00.

Så sender vi et nyt indbetalingskort til dig.

Hvad sker der, hvis jeg ikke betaler min forsikring i tide?

Hvis vi ikke har modtaget din betaling på den betalingsdato, der står på din opkrævning, sender vi en påmindelse med et gebyr på 100 kr. for de ekstra omkostninger.

Hvis der er sket en fejl, kan du ringe til os på 44 20 45 00.

Hvorfor har jeg fået en rykker?

Der kan være flere årsager til, at du har modtaget en rykker.

Årsagen til en rykker kan være, at:

  • Du ikke har betalt din regning i tide.
  • Din bank har afvist din betalingsaftale. hvis der fx ikke er dækning på din bankkonto til at betale for opkrævningen via betalingsservice. I dette tilfælde skal du kontakte din bank.
  • Din betalingsaftale kan være slettet af din bank eller dig selv. Når du har betalt din regning og rykker, kan du igen tilmelde din forsikring til betalingsservice.
  • Du har angivet et forkert kontonummer til betalingsservice.

Samleopkrævning

Kan jeg få en samlet regning i stedet for at betale pr. forsikring?

Har din virksomhed to eller flere forsikringer hos os, og er de tilmeldt Betalingsservice, kan du samle din betaling i en samlet opkrævning.

Med samleopkrævning bliver det endnu nemmere for dig at betale for dine forsikringer samtidig med, at du sparer det opkrævningsgebyr, der normalt betales for hver regning.

Hvilke forsikringer kan jeg tilmelde samleopkrævning?

Du har mulighed for at vælge samleopkrævning på alle nyindkøbte forsikringer på nær korttidsforsikringer. Det er muligt at samle og betale for op til 10 forsikringer på én gang.

Du kan høre nærmere om dine muligheder og blive tilmeldt samleopkrævning ved at kontakte os på 44 20 45 00.

Koster det noget at blive tilmeldt samleopkrævning?

Nej, det koster ikke noget at samle dine betalinger i én samleopkrævninger. 

Du sparer tværtimod det betalingsgebyr, som du normalt betaler for hver enkelt regning.

Betalingsservice og indbetalingskort

Hvor finder jeg mit indbetalingskort?

På Min virksomhed kan du finde, downloade og printe dine indbetalingskort.

Du finder dine indbetalingskort ved at følge disse trin:

  1. Log ind på Min virksomhed.
  2. Klik på 'Dokumenter' i menuen.
  3. Sorter efter 'Indbetalingskort' til venstre.
  4. Klik på det ønskede indbetalingskort.

Herefter kan du både downloade og printe dit indbetalingskort.

Gå til Min virksomhed
Hvorfor har jeg fået et indbetalingskort, når jeg er tilmeldt betalingsservice?

Hvis du har modtaget et indbetalingskort, men er tilmeldt Betalingsservice, kan det skyldes, at din seneste opkrævning via Betalingsservice er blevet afvist, eller betalingsaftalen er blevet afmeldt. Begge dele kan skyldes fejl eller misforståelser.

Det kan også skyldes, at forsikringen er tilmeldt før, at der er sendt besked til Nets om tilmelding til Betalingsservice.

Vi anbefaler, at du tager fat i din bank, få betalt indbetalingskortet og herefter kontakter os på 44 20 45 00.

Når betalingsaftalen er oppe at køre igen, vil den betaling, du har haft på indbetalingskortet, være registreret.

Hvordan bliver jeg tilmeldt Betalingsservice igen?

Hvis du er blevet afmeldt Betalingsservice, kan du selv tilmelde den igen. Det kan du gøre ved at sige 'ja tak' til, at fremtidige regninger fra os skal tilmeldes Betalingsservice eller ved manuelt at indtaste tilmeldingen.

Hvis du vil tilmelde dine opkrævninger til Betalingsservice manuelt, skal du bruge følgende informationer:

  • PBS-nummer: 00017884
  • Debitorgruppenummer: 01935
  • Kundenummer: står på dit indbetalingskort

Husk at betale det tilsendte indbetalingskort, da betalingsaftalen først virker fra næste betaling.

Har du brug for hjælp, så kan du kontakte os på 44 20 45 00.

Hvad skal jeg gøre med min betalingsaftale, hvis jeg skifter bank eller konto?

Skifter du bank eller konto, skal du tjekke med din bank, at din betalingsaftale flytter til den konto, du ønsker.

Banken sørger derefter for, at betalingsaftalen bliver flyttet.

 

Månedlig betaling

Kan jeg betale min forsikring med månedlig betaling?

Du kan sagtens betale din forsikring med månedlig betaling og på den måde dele udgiften op i mindre bider.

Månedsbetaling kan fås til de fleste forsikringer.

For at betale din forsikring med månedlig betaling, skal du være tilmeldt Betalingsservice.

Kontakt os på 44 20 45 00 for at høre dine muligheder eller tilmeld dig på Min virksomhed.

Hvad koster det at betale forsikringer månedligt?

Hvis du vil betale dine forsikringer månedligt, beregner vi et tillæg på 3 % af din helårlige pris. Hertil er der et betalingsgebyr på 9,50 kr. pr. opkrævning.

Hvornår kan mine forsikringer ændres til månedsbetaling?

Dine forsikringer kan ændres til månedsbetaling med start fra den første hverdag i kommende måned.

Har du allerede betalt for et helt år, sender vi pengene retur til din konto. Herefter vil din månedlige betaling starte.

Min virksomhed, Tryg

nemt overblik på Min virksomhed

Skal du tilføje nye medarbejdere til din forsikring? Eller vil du udskrive et transportcertifikat? Du kan klare det meste online ved at logge ind på Min virksomhed.

Her kan du bl.a. få overblik over aktive og ophørte forsikringer, følge en anmeldt skade og se beløbet på din eventuelle bonus. Det er også på Min virksomhed, at vi sender beskeder til dig.

Læs mere

Fandt du ikke svaret på dit spørgsmål?

Så kan det være, at du kan finde det under et af vores andre emner, hvor vi har samlet spørgsmål og svar til.