Overdragelse af bilnøgler mellem to personer
Ofte stillede spørgsmål

På vejen og i udlandet

Hvem skal forsikre firmabilen, og hvad er forskellen på rødt og grønt kort? Find svar på alt fra forsikringer til køretøjer, brug af Tryg Vejhjælp, erhvervsrejser i udlandet samt forskellen på grønt og rødt kort herunder.

Forsikring af køretøjer

Hvilke forsikringer til køretøjer er lovpligtige?

I Danmark er det lovpligtigt at have en ansvarsforsikring til alle sine køretøjer. Herudover kan det være en god ide at købe en kaskoforsikring, der dækker ved skader.

Hvem skal forsikre bilen, ejer eller bruger?

Det er altid arbejdsgiveren, som oftest også er ejeren, der er ansvarlig for at forsikre både personbiler og varevogne. Det vil sige, at brugeren af bilen, hvilket ofte er medarbejderne, ikke er direkte ansvarlig for at forsikre bilen.

Hvordan retter jeg køretøjets kørelængde og kilometerafstand?

Du kan altid rette din årlige kørelængde og kilometerstand ved at logge ind på Min virksomhed.

Klik på det køretøj, som du ønsker at rette i under menupunktet ’Forsikringsoversigt’. Her kan du både se tidligere aflæsninger af kilometerstand og rette i dit kørselsbehov.

Vær opmærksom på, at kørselsbehovet har betydning for forsikringens pris.

Hvad er forskellen på kasko og delkasko?

En kaskoforsikring dækker mere end delkasko. Kasko dækker både selvforskyldte og ikke-selvforskyldte skader, der sker i forbindelse med fx trafikuheld, tyveri, brand og hærværk. Delkasko dækker oftest kun skader, hvor du ikke selv er skyld i skaden såsom hærværk, tyveri og brand.

Er køretøjer løsøre?

Som regel regnes køretøjer ikke for løsøre, medmindre du i dit erhverv sælger eller reparerer køretøjer. Du har derfor brug for en separat forsikring, hvis du ejer et køretøj såsom traktorer, biler, varevogne og anhængere.

Hvilke køretøjer kan jeg forsikre?

Du kan forsikre alle køretøjer, som din virksomhed ejer. Det er altså muligt at forsikre personbiler, varebiler, busser og lastbiler.

Alle vores forsikringer til køretøjer indeholder den lovpligtige ansvarsforsikring. Herudover får du også kaskoforsikring med i din forsikring, så du både er dækket ved trafikuheld og i tilfælde af skader eller tyveri.

Herudover kan du læse mere om vores forsikringer til køretøjer:

Ejerskifte, skade og tyveri

Hvad skal jeg gøre, hvis jeg køber et nyt køretøj?

Hvis du har planer om at købe et nyt køretøj, kan du ringe til os for at få et forsikringstilbud. Når køretøjet indregistreres, vælger du Tryg som forsikringsselskab – på den måde får vi automatisk besked om, at din virksomhed har fået et nyt køretøj.

Ved køb af en bil, der skal omregistreres, skal det ske indenfor fire hverdage. Det vil sige, at forsikringen af en ny bil skal falde på plads maksimalt fire hverdage efter købet.

Efterfølgende er det en god ide at kontakte os for at sikre, at forsikringen er faldet på plads.

Hvad skal jeg gøre, hvis jeg sælger et køretøj?

Sælger du et køretøj uden om en forhandler, er det en god ide at sørge for, at det bliver omregistreret, når køberen får det overdraget. 

Sælges køretøjet gennem en forhandler, vil de typisk sørge for, at det bliver omregistreret inden for den lovpligtige tidsfrist.

Har du betalt forsikringen forud, vil du få penge retur, når vi får besked fra SKAT.

Hvad skal jeg gøre, hvis jeg får en skade?

Hvis du får en skade på en firmabil, lastbil eller varevogn ved fx et sammenstød, eneuheld eller ved parkering skal du anmelde din skade. Er noget blevet stjålet, skal du også anmelde det.

For at anmelde en skade skal du bruge:

  • Bilens registreringsnummer (nummerplade)
  • Dokumentation – Tag billeder af skaden med din mobiltelefon
  • Evt. oplysninger om modparten eller vidner

Du kan anmelde din skade her.

Hvad skal jeg gøre, hvis mit køretøj bliver stjålet?

Hvis du er så uheldig at få stjålet et eller flere køretøjer, skal du ringe til os på 44 20 46 88.

Hvordan bestiller jeg tid til hjulskifte?

Du kan nemt få skiftet sommer- og vinterdæk to gange om året.

For at booke tid til hjulskifte skal du have Udvidet Tryg Vejhjælp. 

  1. Log ind på Min virksomhed.
  2. Klik på forsikringen til den bil, du ønsker hjulskifte på.
  3. Under "Selvbetjening" vælger du "Bestil hjulskifte". Her kan du vælge et af vores mange tilknyttede værksteder. Værkstedet får direkte besked.

Du kan læse mere om hjulskifte her eller læse mere om Udvidet Tryg Vejhjælp.

Hvad gør jeg, hvis min bil har fået en glasskade?

Har din bil fået en glasskade pga. fx et stenslag, kan du anmelde din skade og få din rude repareret hos Carglass.

Har du en kaskoforsikring på dit køretøj, sørger værkstedet, for at regningen bliver godkendt via din forsikring hos Tryg. Du vil herefter modtage et brev med oplysninger om, hvor meget reparationen har kostet samt, hvor meget du selv skal betale.

Læs mere og bestil tid hos Carglass

Tryg Vejhjælp

Jeg har brug for vejhjælp. Hvad gør jeg?

Du kan ringe til Tryg Vejhjælp hele døgnet på 70 11 20 00, hvis du har Tryg Vejhjælp tilknyttet din bilforsikring og har brug for assistance til:

  • Hjælp på stedet, herunder starthjælp, skift af hjul ved punktering
  • Bugsering
  • Oplukning af bildør
  • Udbringning af brændstof
  • Videretransport for alle i bilen
  • Brug for en lånebil

Når du ringer, beder vi dig om at oplyse bilens nummerplade eller policenummer.

Hvad skal jeg gøre ved uheld?

Hvis du har Tryg Vejhjælp tilknyttet din forsikring, kan du få hjælp, hvis du kommer til skade under kørslen.

Med Tryg Vejhjælp kan du få:

  • Hjælp til transport for dig og dine passagerer til nærmeste læge eller behandlingssted
  • Hjælp til at transportere dit køretøj til din adresse eller til et værksted

For at anmelde et uheld, kan du ringe til Tryg Vejhjælp på 70 11 20 00. Når du ringer, vil vi bede dig om at oplyse bilens nummerplade.

Du kan læse mere om Tryg Vejhjælp her.

Jeg har en glasskade. Hvad gør jeg?

Hvis du har en glasskade, kan du anmelde din skade og få din rude repareret hos Carglass. Du kan bestille tid til reparation online.

Har du en kaskoforsikring på dit køretøj, sørger værkstedet for, at din regning bliver godkendt via din forsikring hos Tryg. Du vil herefter modtage et brev med oplysninger om, hvor meget reparationen har kostet, og hvor meget du selv skal betale.

Anmeld din skade hos Carglass her

Kan jeg selv vælge værksted?

Ja, du har helt selv mulighed for at vælge værksted. Vælger du et af Trygs fordelsværksteder, har du mulighed for at få en lånebil i reparationsperioden.

Er jeg dækket af vejhjælp?

Tryg Vejhjælp dækker dig i Danmark - undtagen Grønland og Færøerne.

For at være dækket af vejhjælp skal du have en bilforsikring hos Tryg og tilkøbt vejhjælp. 

Har du en udvidet varebilsforsikring eller en super varebilsforsikring, er du automatisk dækket af vejhjælp.

Er vejhjælp gratis?

Vejhjælp er ikke gratis for alle.

Har du en bilforsikring hos Tryg, skal du tilkøbe vejhjælp. Men har du en udvidet varebilforsikring eller en super varebilforsikring, er vejhjælp inkluderet i forsikringen.

Vær forberedt i udlandet

Hvad er et grønt kort?

Grønt kort er dit bevis for din ansvarsforsikring uden for EU. Det er derfor vigtigt at huske det grønne kort, hvis du kører til lande uden for EU i din firmabil, lastbil eller varevogn.

Hvornår skal jeg medbringe grønt kort?

Du skal medbringe det grønne kort, hvis du kører i følgende lande:

  • Albanien
  • Bosnien-Herzegovina
  • Israel
  • Nordmakedonien
  • Marokko
  • Moldova
  • Montenegro
  • Tunesien
  • Tyrkiet
  • Ukraine
  • Storbritannien

Det er ikke nødvendigt at medbringe det grønne kort inden for EU's grænser samt i Norge, Israel, Schweiz, Andorra og Serbien.

Hvilke lande er udgået fra aftalen om det grønne kort?

Nogle lande er udgået fra aftalen om det grønne kort. Det drejer sig om følgende lande:

  • Kosovo
  • Hviderusland (Belarus)
  • Iran
  • Rusland

I disse lande er det derfor vigtigt, at du køber en forsikring ved grænsen, når du kommer til det pågældende land.

Hvad er forskellen på grønt og rødt kort?

Rødt kort har skiftet navn til Tryg Vejhjælp Europa. Hvis din bil er kaskoforsikret, er du sikret vejhjælp i udlandet.

Grønt kort er dit bevis på, at du har en ansvarsforsikring på din bil, når du kører udenfor Europa.

Du kan læse mere om rødt og grønt kort her.

Hvad er et erhvervsrejsekort?

Et erhvervsrejsekort indeholder de vigtigste oplysninger, hvis du eller din familie skulle komme til skade eller blive syge på en erhvervsrejse i udlandet.

Erhvervsrejsekortet er en del af erhvervsrejseforsikringen og indeholder de vigtigste telefonnumre, så du kan få den nødvendige hjælp.

Hvornår skal jeg bruge et erhvervsrejsekort?

Du skal bruge erhvervsrejsekortet, når du skal på erhvervsrejse i udlandet.

Erhvervsrejsekortet er kun relevant for dig, som har en erhvervsrejseforsikring, da det indeholder de vigtigste telefonnumre, så du kan få den nødvendige hjælp.


 

Sådan får du dit grønne kort

Det grønne kort finder du under din bilforsikring på Min virksomhed. Her kan du downloade og printe kortet med det samme.

Enkelte lande godtager ikke et grønt kort, som er printet hjemmefra, hvorfor du skal bestille det seperat.

Sådan får du dit erhvervsrejsekort

  1. Følg nedenstående link og print PDF-filen
  2. Klip erhvervsrejsekortet ud
  3. Skriv dit navn og dit policenummer fra din erhvervsrejseforsikring på kortet
  4. Buk kortet og sørg for at gemme det et sted, du altid har på dig, når du rejser.


 

Fandt du ikke svaret til dit spørgsmål?

Så kan det være, at du kan finde det under et af vores andre emner, hvor vi har samlet spørgsmål og svar til.