Pension til selvstændige

Erhvervspension til dig, der er selvstændig

Som selvstændig kan du få en pensionsordning til fordelagtige priser og vilkår i Tryg Pension. Du bestemmer selv, om du kun vil fokusere på at spare op til pension - eller om du også vil forsikre dig selv og din familie i tilfælde af sygdom og død. Du får altid personlig og professionel rådgivning.

Hvad får du? 

Med Erhvervspension til Selvstændige får du - og eventuelt ansatte i din virksomhed - en fleksibel pensionsordning, der passer til dine behov.

Du får forsikringer til særpris med lave omkostninger og begrænsede krav til helbredsoplysninger. Og vigtigst af alt får du økonomisk tryghed, så du ikke skal bekymre dig om andet end at drive din forretning.

Fordele ved Erhvervspension til Selvstændige

  • Du får større økonomisk frihed som pensioneret.
  • Du får mulighed for at sikre dig og din familie økonomisk i tilfælde af sygdom eller for tidlig død.
  • Du får mulighed for at oprette en sundhedsforsikring i forbindelse med oprettelsen af pensionsordningen.
  • Med en personejet virksomhed kan du hvert år indskyde op til 30 pct. af virksomhedens overskud og få fuldt fradrag i indkomståret. Er din virksomhed et anpartsselskab (ApS) eller et aktieselskab, er der ikke noget loft over, hvor meget du kan indbetale.
  • Du betaler kun 15,3 % i skat af pensionsafkast, mens virksomhedsskatteordningens afkast beskattes med minimum 22 %.
  • Du har forskellige muligheder for at investere din pensionsopsparing, hvilket skaber mere fleksibilitet.
  • Du kan føle dig helt tryg. I Tryg Pension lægger vi nemlig vægt på personlig og professionel rådgivning.

 

Rabat på private forsikringer

Når du har Erhvervspension til Selvstændige, kan vi samtidig tilbyde dig rabat på dine private forsikringer. Det kan derfor give mening at samle forsikringer som fx indbo, ulykke, sundhed og bil hos os. Her kan du spare helt op til 36 %.

Mulighed for bonus

Er du kunde i Tryg Pension, har du også mulighed for at få bonus fra Velliv Foreningen. Hvis du samtidig har forsikringer i Tryg, har du også mulighed for at få bonus fra Trygs største aktionær, TryghedsGruppen.

Det er ikke for sent at starte din pensionsopsparing nu

Der er styr på virksomheden og arbejdslivet, men har du tænkt på, hvad der skal ske senere i livet? Det er altid en god idé at starte tidligt med at spare op til din pension. Jo før du kommer i gang, jo større økonomisk frihed kan du se frem til senere. Det er dog aldrig for sent at komme i gang med at spare op til pensionen - og vores rådgivere kan også hjælpe dig med at se på, hvordan du bedst kan indhente det forsømte.

At vælge pension handler om at være tryg og få mest muligt ud af livet – også når man går på pension.

En pension, der er bedre end andre

Med Tryg Pension får dine medarbejdere noget for pengene: Vores partner Velliv er for 3. år i træk kåret som årets kommercielle pensionsselskab af EY og Finanswatch. Prisen er blandt andet vundet, fordi Velliv har leveret det højeste afkast til kunderne over de seneste 5 år. Det kan du læse mere om her.

Bøger stablet i bunke med telefon og briller

Har du allerede en pensionsordning?

Du kan vælge at få overført din pensionsopsparing fra andre pensionsselskaber til Tryg Pension. Vi gør det nemt at komme i gang, og sørger for at samle dine pensionsordninger et enkelt sted. Det giver et bedre overblik og du undgår at betale omkostninger flere steder.

Har du sparet mere end 50.000 kr. op, sørger vi samtidig for at betale det gebyr, dit gamle pensionsselskab tager for at flytte din aftale.

Vil du vide mere?

Kontakt os, hvis du vil vide mere om de mange fordele, du kan få med Erhvervspension til Selvstændige.

Mest stillede spørgsmål

Hvor meget skal man indbetale til pension som selvstændig?

Dit indbetalingsbeløb varierer efter din indkomst, alder og ønsket pensionsniveau. Du skal konsultere en økonomisk rådgiver for en individuel vurdering. 

Hvilke fordele er der ved Tryg Pension?

Tryg Pension sikrer dig økonomisk tryghed og stabilitet i alderdommen, uanset arbejdsmarkedets udvikling og egen erhvervsevne. Du får igennem Tryg Pension fordelagtige priser og vilkår, hvor vores partner Velliv for 3. år i træk er kåret som årets kommercielle pensionsselskab af EY og Finanswatch. 

Hvordan indbetaler man til pension som selvstændig?

Som selvstændig indbetaler du din pension gennem en privat pensionsordning fx ratepension, livrente eller aldersforsikring.